Risengrødsinterviewet

Jeg havde vagt på TV Avisens 21-udsendelse fredag 17.december 2010.

Indtil midt på eftermiddagen lignede det en almindelig nyhedsfattig fredag, men så kom nyheden fra Sundhedsministeriet om, at sundhedsminister Bertel Haarder og Danske Regioner var blevet enige om at spare ved at sætte vægtgrænsen op for, hvornår man kunne få en gratis fedmeoperation.

Jeg og min kollega Christian Engel blev sat på sagen og fandt ud af, at sundhedsministeren et par måneder før havde nedsat et ekspertudvalg af bl.a. førende fedmelæger, der skulle aflevere en rapport om fremtidens fedmeoperationer til marts 2011 – altså tre måneder senere.

Ministeren orienterede ikke sit ekspertudvalg om spareaftalen med Danske Regioner, så udvalgets formand – en fedmeoverlæge fra Aarhus – var mildest talt rasende over, at ministeren gik bag om ryggen på udvalget.

Min opgave som journalist var nu blandt andet at finde ud af, hvorfor ministeren ikke ventede på sit eget udvalg.

Jeg aftalte med ministerens presserådgiver Line Aarsland, at jeg skulle interviewe ministeren i DR Byen kl. 18.30 til brug for aftenens sene TV Avis.

Jeg fortalte Line Aarsland, at jeg ville spørge ind til ministerens udvalg, men det havde hun tydeligvis ikke forberedt sin minister på. 

Interviewet kørte helt af sporet, da jeg spurgte, hvorfor ministeren ikke ventede på sit eget udvalg.

Jeg har oplevet lidt af hvert og har lavet prisvindende historier med måneders research. Men interviewet med Bertel Haarder er det vildeste, jeg har oplevet som journalist. Det er  absurd, for det var fuldstændigt uforberedt.

Interviewet er blevet legendarisk, og det bruges stadig som undervisningsmateriale på journalistuddannelser.

Her fremfører Bertel Haarder sin hovedpointe, og så hopper kæden af.